Forside / Selvhypnose
Gratis selvhypnose
Al hypnose er egentlig selvhypnose
Her er fire af mine lydfiler. Find et sted, hvor du kan ligge eller sidde godt uden at blive forstyrret - og lyt, når du har ro.
Lyt aldrig, mens du kører bil eller skal holde øje med noget andet. Læg dig eller sid godt, hvor du ikke bliver forstyrret.
Sådan gør du
Lad det gå langsomt
Læg dig godt til rette
Gerne med en pude og et tæppe, så du har det rigtig godt.
Find et punkt på loftet
Hold blikket der, indtil jeg beder dig lukke øjnene. Er der mørkt i lokalet, så forestil dig bare et sted på loftet.
Følg min stemme
Skulle jeg bruge et ord, der ikke passer til dig, så skift det bare ud med dit eget.
Kommer du i klinikken, kan du få en selvhypnose med hjem, som du kan bruge igen og igen - hvis jeg vurderer, at den er det rigtige redskab for dig.
Den lange selvhypnose · ca. 18 minutter
Jeg vil ikke længere være bremset af …
Det sidste ord lægger du selv ind. Det er en selvhypnose til dig, der ikke længere vil være bremset af en udfordring - fx at køre bil, at skulle til eksamen eller noget helt tredje.
Tænk på udfordringen
Hvad er det, du ikke længere vil være bremset af? Beslut dig for, at du vil mærke glæde og ro, næste gang du står i det.
Tænk på noget, du er glad for
Noget, du lykkes med, og som du gerne vil mindes om igen - fx fodbold, at være sammen med familien eller venner, dit arbejde eller en interesse.
Læg dig til rette
Eller sæt dig godt i en stol. Midt i hypnosen er der to minutters stilhed - bare bliv i det, til du hører min stemme igen.