Omtale

Tryk på dette link  og læs om hvad mine klienter siger om deres behandlinger  På Facebook!
Klienterne er bl.a. fra Aarhus, Billund, Brande, Brørup, Bække, Esbjerg, Filskov, Give, Grindsted, Herning, Holstebro, Krogager, Pandrup, Vejle, Vejen, Ålborg

Læs også klienternes oplevelser på Trustpilot

Janne Mejborn Nielsen, Grindsted:

Jeg kan varmt anbefale Flemming Tiro Lund efter at have haft to børn i behandling hos ham. Det er utroligt og livsbekræftende at se hvor glade og lette de går derfra og hvilken tillid han skaber til dem. Man mærker lynhurtigt at Flemming brænder for sit job og for at hjælpe sine klienter.
Citat af Markus 9 år: Flemming er bare så sej!

Klient fra Vejle:

I sommeren 2006 braste min verden sammen.

Jeg blev diagnosticeret for depression i moderat til svær grad. Grundet tilbagevendende depressioner var lægens dom livslang medicinering. Men i foråret var jeg fast besluttet på, at ville trappe ned/ud af medicinen.

Min naturlæge foreslog mig, at jeg skulle prøve en ny behandlingsmetode, og som et alternativ blev det hypnose. Efter et forløb hos Flemming Tiro Lund, har jeg været ude af medicinen i over 1 mdr.

Livsglæden har jeg fået igen. Selvværdet er steget mere end hvad jeg kan beskrive. Energien bobler inden i mig. Jeg er kommet tilbage til livet. Af hjertet, mange tak for hjælpen, Flemming.

Lisbeth Jeppesen, Billund:

I dag ved jeg “jeg er god nok”  Kom til Flemming med bøjet hoved, tåre i øjnene og et knækket jeg. Har oplevet MEGET i mit liv og hang i alle de oplevelser, specielt de sidste par år hvor “systemet” har skilt min fantastiske familie ad. Kæmpede og kæmper stadig for at det er kærligheden til hinanden der skal sejre . Men havde lige så stille mistet kærligheden til mig selv.
Troen på at jeg var noget værd. Flemming hjalp mig i den grad til at få nogle ting sat på plads inde i mig. Med at acceptere de ting jeg IKKE kan ændre OG til at få øjnene op for mig selv igen. I dag tør jeg se mig selv i øjnene og mærke efter hvad der er det rigtige for mig, og vigtigst, så fjernede han den hammer jeg havde inde i hovedet, der rigtig kunne banke mig selv, når jeg ikke var god nok.
Så TAK Flemming.. Du har givet GULD til mig og de mennesker jeg omgås. -er dig evig TAKNEMMELIG for at du hjalp mig med at finde mit JEG. God ferie ???

Roman Voitenkov, Århus:

omtale
Nærværende, motiverende og ikke mindst super personlig, Flemming leverer på alle punkter og hans coaching har hjulpet mig med at styrke indremotivation i opstartsfasen af min virksomhed hvor ekstra punch har været vigtig i kontakt med kunderne. Mine varme anbefalinger og ønsker Flemming god vind med fremtidige udfordringer.

Klient fra Esbjerg:

Første gang jeg kom ind til ham, havde jeg det rigtigt skidt og kunne overhovedet ikke komme ud af sengen. Jeg havde kort tid inden været indlagt på psykiatris sygehus og blevet over pumpet med medicin, for ikke at være til fare for mig selv.

Mit forløb hos Flemming, er det bedste jeg har valgt at gøre gennem hele mit sygdomsforløb.

Jeg havde førhen flere diagnoser, bl.a. depression, social angst og stress. Da jeg kom ud fra Flemming den første gang, kunne jeg allerede mærke en forandring, og jeg begyndte at trappe ned på medicin (sammen med lægen), som jeg ellers ikke havde kunnet undvære før. Jeg havde førhen sagt nej tak til alle fester, fordi der var for mange mennesker og for lidt plads, men efter de 4 første sessions, kunne jeg tage med til bryllup uden et eneste anfald!

I dag er jeg kommet på arbejde igen – faktisk helt op på fuldtid, og det er kun takket være hypnosen, at jeg er kommet så langt. Det havde ingen læge fået mig til!!

Jeg kan varmt anbefale at prøve hypnose. Det har vendt hele min verden på hovedet, og jeg tror ikke jeg nogensinde var kommet ud af sengen, hvis ikke det var for Flemming!

Klient fra Ikast:

I første omgang henvendte jeg mig til Flemming for at spise mindre, fordi jeg gerne ville tabe mig. Det var og er en markant anderledes måde for mig at mærke sult og mæthed efter jeg har været i hypnose.
Inden jeg kom til hypnose, var jeg urolig og havde svært ved at være i besværlige relationer. I hypnosen fik jeg “mødt” mine relationer og fik tilgivet dem fra hjertet. Jeg fik lært at bruge tilgivelsen hjemme efterfølgende og det virker også!

Hypnose er både en meget dyb og en meget let måde at få hjælp!

Det er meget, meget trygt at møde Flemming og man er vågen og fuldt opmærksom hele tiden også i hypnosen. Der er nu gået 3 uger efter mit forløb og virkningen er fuldt ud lige så god, som lige efter.

Jeg fortæller glad og gerne om mit forløb hos Flemming Tiro og jeg vil varmt anbefale hypnose hos Flemming Tiro.

Et forældrepar fra Grindsted skriver til mig:

Vi var nået til et punkt, hvor vi ikke kunne se hvordan vi skulle hjælpe vores datter.
I flere år har der ikke været venner med hjemme. Vi havde svært ved at trøste vores datter, når hun blev ked af det.
Det var frustrerende at se hende bare ligge på sofaen og se tv, det var lige meget hvad vi foreslå hende blev det afvist uden nogen forklaring.

Vi blev inviteret til et møde, som har givet os forældre rigtig meget, der er ingen panik på længere. Vi havde en løftet følelse da vi gik, vi kunne se lyset for enden af tunnellen.

Efter anbefaling fra Flemming, har vi givet vores datter den mulighed, at hun må fortælle og snakke alt det hun har lyst, uden at vi stiller spørgsmålstegn ved noget af det, og lige så tit hun ønskede det. Men vi forældre måtte kun spørge en gang pr. weekend, hvis det er nødvendigt. Ellers lod vi hende være og accepterede hende 100% som den dejlige datter hun er.

I den korte tid vi har gjort det, er der kommet meget mere frem. Ting som vi ikke troede kunne gøre hende ked af det, nu får hun sagt det, vi snakker om det. Vi synes kun det den rigtig vej med vores datter.