• Demens, alzheimer og pårørende

    At være pårørende til en person med demens

    Jeg har haft flere klienter,  som var ramt af demens i tidlig stadie. Det har været meget rørende, for ofte blev jeg talerøret mellem den ramte og familien, med de ting de ikke kunne sige direkte til hinanden.

    Vi konkludere ofte alt for tidligt, at der ikke er kontakt til den demente person. For jeg har erfaring med, når personen er i samtale eller ligger i min stol, så kommer der ofte meget klare øjeblikke. Og det er meget sødt når jeg spørger klienten “det du siger her, er det noget jeg må fortælle din ægtefælle?” – “nej, for så bliver hun/han bare ked af det”

    Det er MEGET vigtigt at forstå, jeg og hypnosen kan hverken stoppe eller udsætte sygdommen alzheimer, men jeg kan være med til at gøre det lidt nemmere at være i, både for den ramte og familien. 

    Det gør ondt at slippe sin demente ægtefælle

    Jeg har haft pårørende i klinikken, som har været fyldt med dårlig samvittighed, over at sende den demente på aflastning eller fuldtid på plejehjem. Eller at den raske ægtefælle forsætter med at leve et godt liv, når nu den demente er så fjerne og måske ikke husker ret meget længere.

    Hypnosen og samtalerne kan give ro med den beslutning, der er taget omkring den demente.

    Og samtidig kan den eller de pårørende, samt den demente selv, mange gange blive udsat for store mentale udsving. Der bliver måske sagt nogle ord i dyb frustration, som den demente eller pårørende ikke kan kontrollere og det gør selvfølgeligt voldsomt ondt, eller i værste fald kan det være fysisk at den demente reagere – og det hele kan være meget hårdt, hvis det ikke bliver bearbejdet.

    Ring og snak med mig om hvad vi kan gøre.

Comments are closed.