• Børn i hypnose

    Børn i hypnose

    Børn er helt fantastiske til at komme i hypnose!!!!

    Lad mig lige sige, der er altså ikke flere børn i Grindsted eller Vejle med problemer, end andre steder. Dog har jeg en del børn i min klinik og nogle helt ned til 6 års alderen.  Og børn er fantastiske til at komme i hypnose, de har typisk ikke de voksnes skeptisk, men mere en nysgerrighed.

    Den nedre grænse for hypnoseterapi hos mig, er i en alder hvor børnene kan følge mine forslag. Jeg har dog også yngre børn der også besøger mig, og så bruger jeg blot nogle andre redskaber.

    Børn reagerer ud fra deres følelser og ikke deres fornuft

    Børn (nogle gange op til 18 års alderen) reagerer ud fra deres følelser og ikke deres fornuft. De er opdraget til at forældrene sætter ord på deres følelser – er du sulten, sur, ked eller fryser du. De kan ikke forklare, men de kan reagere.

    Ofte ønsker børn at gøre forældrene tilfredse, så kan de virke voksne i deres forståelse af følelser og begreber. Men vi skal huske at de endnu ikke har fået indsigt i alle følelser. Så de kender ordet, men ikke ordets betydning og omfang.

    Når vi høre børnene udtale sig voksen og informeret om følelser, kunne det være de har hørt ordene et sted. De har måske set at det giver en god respons, når de gentager de kloge ord. Det er heller ikke altid de udtrykke følelserne med ord, fordi de ubevidst eller bevidst måske tager hensyn til forældrene.

    Indadvendthed, tankemylder, angst, ikke at føle sig normal, kommer når vores system føler, at noget er uretfærdigt. Og når børn ikke har det godt og udtrykker det på forskellige måder, så er de kun symptombærer.

    Problemet/udfordringen ligger ofte hos omgivelserne, som forældre, familie, venner, skole, i nævnte rækkefølge. Og nu er der bare ingen børn der vinder noget som helst ved, at forældrene får dårlig samvittighed.

    Hvordan reagere børnene?

    Når børnene ikke kan udtrykke sig, så reagere de ofte udad. Ok, de kan også reagere indadvendt, selv-skadende eller isolerende. De udadregerende børns aggressiviteter går ofte ud over forældrene, med en aggressiv adfærd i ord og handling. Det kan også være mod andre børn i skolen eller fritidsordningen, med mobning, trusler, øgenavne og meget mere. Eller lærer og personale i institutioner, som må stå til mål for overtrykket. Og det desværre det vi også kender fra vores voksenliv, er der et voksent menneske der er ramt af depression og/eller lavt selvværd, så kan dette påvirke at personen reagere udad, at det er andre der er årsagen.

    Hvor kan problemet komme fra?

    Der er ingen facitliste over hvordan børn skal opdrages og hvordan problemer skal takles. Men i Vejle så jeg en dagplejemor komme med en barnevogn, tæt på en trafikeret vej. Der var 3 børn som holdt ved vognen og ingen af børnene undrede sig over denne regel. Børn tænker ofte tilbage på deres tid hos dagplejepasningen med glæde, selvom “hun kunne være lidt skarp”. Men børnene vidste hvilke regler de skulle handle under.

    “Hold ved barnevognen når vi går” – når barnet slipper igen – “Jeg vil have at du holder ved barnevognen” Ingen forklaring, ingen motivation, ingen begrundelse hvad der sker hver de ikke holder ved barnevognen.

    For eks. Du tager dit barn med ud at handle, barnet plager om at vil ind i legetøjsbutikken, og du siger nej. Dit barn bliver sur og frustrere, så begynder du måske at komme ud i en forklaring om at “I ikke har tid til det i dag, fordi I skal hjem og lave mad”. “Det er forsent og der kommer snart noget i TV du skal se”. “vi skal også nå at handle sko”. Det er faktisk ok forklaringer, som alligevel er helt ved siden af. For nu drukner budskabet i nogle informationer barnet ikke kan forholde sig til eller som kan forhandles.

    Mine råd – og måske har du en anden holdning.

    Vi kommer langt med at holde os til korte, kontakte, direkte ordre overfor barnet. Det lyder måske meget gammeldags og dikterende, men barnets hjerne er ikke udviklet til at forstå lange indviklede forklaringer, eller til at diskutere. Indtil barnet er ca. 12. år, lære hjernen hovedsageligt igennem at kopiere det der sker omkring barnet, ved gentagelser på gentagelser. Derfor er voksnes adfærd ødelæggende, når barnet siger “far, du køre for stærk” – far svare “det er ok, det må far godt”

    Hjælp barnet med at sætte ord på følelserne “Det er rigtig, så kan man godt blive sur”. “det er ok at blive ked af”. “det lyder sjovt”. “det kan man godt blive frustreret over”. Men forsøg ikke at fjerne følelsen, men lad barnet være i det, mens du forklare at det er ok.

    Behandling af børnene

    Helst ville jeg arbejde med forældrene, da de ofte er tættere på barnets forandring. Og med det kan man evt. undgå at barnet kommer hjem og møder samme udfordring. Jeg har flere børn, der gerne vil have at jeg skal fortælle forældrene noget. Det gør jeg så ikke, men jeg hjælper barnet med at sige det, og så lytter jeg til forældrenes reaktion.

    Men det er vigtigt at få børnene hurtigt i behandling, og hypnosen giver ofte en tryghed for børnene, de rummer bedre tankerne efter en gang hypnose. Og det er alt mellem 1 og 5 gange sessions.

    En dreng fra Vejen på 11 år, han var virkelig hårdt ramt at tristhed, følte sig unormal og var total selvudslettende. Han besøgte mig kun en gang, hvor han i selve hypnosen nærmest smeltede ned i stolen og smilende sagde “jamen, jeg er jo helt normal” Og en pige på 12 år med kromosomafvigelser, fra Vejle, og alders-svarende som 8 år, hun har været hos mig flere gange, og hver gang er der nye stærke forandringer.

    Læs om priserne for børn i hypnose 

    Jeg “læser” meget igennem forældrene, for eks. når de tider jeg kan tilbyde, ikke kan lade sig gøre i forældrenes stramme planer. Når forældrene gerne vil vide om vi kan være færdig efter 1½ time, for …. eller at forældrene trods mine regler, etablere et lille kontor i venteværelset, mens barnet er hos mig og de skal lige …… før de har tid til barnet igen. Eller der lige kommer en vigtig opgave, som mor eller far bliver nødt til at rejse efter og tiderne skal udsættes.

    Jeg har mange gange fået et smilende glad barn ud af hypnose, som når vi kommer ud til forældrene, så forstummer smilet, når der lige skal spille et spil færdig, skrive en besked eller afslutte en tlf. samtale, før barnet igen har fortjent at få opmærksomhed. …. “Jamen, det var ikke meningen” ….. nej, det er hvad barnet måske oplever. 

    Jeg ved godt at jeg måske ikke bliver den meste populære terapeut blandt forældrene, men det her har jeg på hjertet.

Comments are closed.