Spisevægring, bulimi og spiseforstyrrelse

• Posted on april 16, 2019
• by flemmingtirolund
• in Behandlinger
• Kommentarer lukket til Spisevægring, bulimi og spiseforstyrrelse

Hvad KAN årsagen være, til at mange unge mennesker reagere med spiseforstyrrelse? (mange gange ses dette sammen med skolevægring)

Det her er et meget ømtåleligt emne, og når du læser det, så husk at læse det ud fra at mine opsamlinger af data KUN er ud fra 46 klienter med spiseforstyrrelse (fra 2015-2019), og KUN er mine antagelser ud fra de klienter jeg har mødt. Og at jeg helt sikkert kommer til at berører nogle emner og områder, hvor eksperter har et andet syn på ÅRSAGEN til spiseforstyrrelse.

Spiseforstyrrelse er sammenlignelig med selvskade og som er et nødråb om hjælp – “se mig, jeg har det ikke godt” og det er ofte en flugt fra noget der gør ondt, en måde at vise sig selv at jeg lykkes med selvkontrol omkring min kost og mange gange er det barnets forsøg på at holde sammen på familien “for hvis jeg har det dårligt, så må familien samles”.

Og det er meget ømtåleligt emne, fordi det vil i langt de fleste tilfælde pege på forældrene, deres valg af beslutninger, deres måde at leve livet på, deres måde at reagere på når der sker ændringer i livet. Dette emne berøres kun meget sjældent, på grund af berøringsangst, angsten for hvad er det så for en følelse forældrene sidder med bagefter. Fordi det ofte gør at forældrene får et forfærdeligt billede af at det er deres skyld og får dårlig samvittighed, samt skyldfølelse. Andre forældre vil kæmpe med fornægtelse, og forsat leve i et liv hvor de søger efter en løsning på barnets “problem”

Det er IKKE barnet der er årsag til “problemet”

Jeg skriver “problemet” – fordi det er på ingen måde barnet der er årsagen til problemet, men det er barnets måde at reagere på, når voksne måske træffer “dumme” beslutninger, som alkohol eller stoffer, når arbejdet er vigtigere end familien, forældrenes berøringsangst for at være forældre, forældre der ikke tager beskytterrollen for barnet, forældrene flygter i skilsmisse, forældrene er uenige om opdragelsen og beslutninger med barnet, når det er “de andres skyld”, den ene forælder overlader alt ansvar til den anden, mister en i familien eller alvorlig sygdom og der får alt opmærksomhed, samt vores forkerte opfattelse af kærlighed til børnene, som bliver til overbeskyttelse og meget mere.

“Barnet jeg omtaler er i alderen fra fødslen til barnet flytter hjemmefra! Dog er de alvorlige påvirkninger sket i alderen fra 0-7 år, men reaktionen kommer ofte først senere”

Der findes dygtigere eksperter i emnet spiseforstyrrelse, og dem anbefaler jeg jo klart at bruge, fordi alvorlige spiseforstyrrelser kan give varige mén og i værste tilfælde dødsfald. Dog syntes jeg at der er alt for lidt fokus på hvad kunne være den reelle årsag og der med også en mulig løsning. For i sundhedssystemet er der fokus på overlevelsen her og nu, og den kan selvfølgeligt ikke diskuteres, den er vigtigt. Som for eksempel er behandlingen ofte:

• Undervisning om sygdommen.
• Kostvejledning, normalt madindtag og vægt.
• Hvordan vægt og spisning kan forbedres.
• Ændre kontroladfærd på sunde udfordringer.
• Forebygge tilbagefald.

Men ikke ret meget og nogle gange intet, om årsagen til spiseforstyrrelsen, så der sidder ofte et barn tilbage, og har en følelse af at årsagen er barnets problem. Af de 46 klienter jeg har haft besøg af med spiseforstyrrelse, er jo også flere voksne, som fortæller at de siden teenagealderen har kæmpet med spiseforstyrrelse og de har meget nemmere ved at sætte ord på deres familiære udfordringer de oplevede som barn.

Hvad KAN årsagen være?

Ofte ser jeg et barn der reagere med spiseforstyrrelse og andre mentale udfordringer, fordi de bliver rykket ud af deres trygge rammer. Hvor forældrene vælger beslutninger om familiens liv, som fjerne grundlaget til det grundlæggende tryghed og sikkerhed, som vi mennesker har brug for.

• Familien flytter til udlandet på grund af forældrenes arbejde, hvor barnet føler sig isoleret og usikker om fremtiden.
• Udenlandsk familie eller gift med en udlændinge, og bor i Danmark men forbliver IKKE dansktalende, hvor barnet igen føler sig isoleret, begrænset i antal relationer og usikkerhed om at kan klare sig som voksen, da alt kommunikation med systemet er besværligt.
• Arbejdet fylder meget, mange rejser, mange timer, arbejdscomputerne og -telefon kommer før familien.
• “Men vores børn ved godt at arbejdet er vigtigt lige nu” “Den måde vi lever på, kræver meget arbejde” “Vi vil gerne have råd til at børnene kommer på en god skole” (disse udtagelser er selvfølgeligt fordrejet fra min “Tiro” side, så ingen af forældrene kan genkende deres udtagelser)
• Skilsmisse, hvor en eller begge forældre beslutning om at flytte så lang, at det får konsekvenser for barnets kontakt.
• Skilsmisse, hvor en af forældrene føler sig forurettet af ægtefællen, kan ikke komme videre, udstråler offerrollen eller hvor der er strid mellem forældrene.
• Forældre hvor der er meget fokus på at de møder modstand mange steder, skolen, kommunen, systemet med mere.

Reaktion jeg ofte har set ved forældrene:

• Vil ofte have tider i min kalender, udenfor deres arbejdstid.
• Flytter ofte tiden, fordi der er kommet noget “vigtigt” i deres kalender.
• Begge forældre har ikke tid til at komme med deres barn.
• Viser irritation på barnet, hvis barnet har udfordringer med forældrenes ønske i aftalte tid.
• Forældrene har et ønske om at barnet skal have hjælp, ønsker at fikse barnet.
• Barnet har ikke set behovet eller ønsket om at komme i min klink.
• Forældrene vurdere fremskridt i forløbet, ved om barnet begynder at spise igen eller ikke tvinger sig selv til opkast, og ser ikke at barnet har færre opkast, er blevet mere glad, mere social, sover bedre, viser mere mod og meget andet. Ofte ser jeg et skuffet barn, når forældrene fortæller “vi syntes ikke der sker fremskridt” :-/